Udvikling kræver tid og tillid

At uddanne og oplyse er initiativer der tager tid. Man skal gå mange år i skole, før man står med en uddannelse og at ændre sit verdenssyn,  f.eks. i forhold til børneægteskaber, kan tage endnu længere tid. 

Ligeledes tager det tid at opbygge et forhold til de mennesker man gerne vil styrke til at skabe en forandring i deres liv og denne tillid er altafgørende for at det kan lykkes. Derfor er vores indsatser i slumområder også langsigtede.

Samtidig kan man ikke sige tillid uden at sige mennesker. Vores team i Indien er derfor essentielle, fordi de møder børnene og kvinderne lige der hvor de er, uden at dømme dem men med et smil og en udstrakt hånd.

Vores team har den viden og erfaring om kultur, sprog og sociale forhold, vi, der er opvokset og bosat i Danmark, aldrig ville kunne opnå. Ingen kender menneskene og områderne bedre end dem. Gennem deres daglige, nære tilstedeværelse i slummen opbygger de relationer til både børn og voksne. Denne tætte kontakt er essentiel, da den skaber den tryghed, der er nødvendig for læring, og gør det muligt at gribe ind tidligt ved udfordringer som skolefravær eller vold i hjemmet.

For mennesker der er blevet svigtet mange gange, tager det tid at stole på nogen igen. Derfor skal vi også mene det, når vi starter et projekt i et nyt område. 

Det handler nemlig om varige forandringer. Nogle af vores mål er bl.a. at 80 procent af børnene går i skole, at børneægteskaber ophører, og at lokalsamfundet aktivt bakker op om uddannelse.

Vores team hørte om hændelsen og i en stund var vi i tvivl om, hvordan vi skulle agere – skulle vi gribe ind og hjælpe, da det jo er Rahul og Prachi, vi støtter gennem vores børnehjem og ikke deres mor? Vi vurderede dog, at for det første så har børn det godt, når deres forældre har det godt og for det andet, så vil det være det rigtige og mest menneskelige at træde til. 

Da deres mor bor i slummen og ikke har officielle papirer ventede der en hård proces, da det var svært at få hende indskrevet på et hospital. Vores team gjorde et enormt arbejde med at kontakte samtlige hospitaler og understrege, hvorfor det var vigtigt, at de tog hende ind. Ingen kan vide hvordan tingene ville have udspillet sig, men vi tror, at Rahul og Prachis mor ville være død, hvis hun ikke havde fået lægehjælp. 

Efterfølgende ventede også andre opgaver: hvor kunne deres mor bo sikkert, hvordan skulle hun kunne klare sig selv og hvordan skal hun nu leve med sit nye udseende?

Efter et stykke tid stoppede hun med at arbejde i teboden og ville i stedet fokusere på at få en uddannelse. Efter at have deltaget i vores skoleforberedelse blev hun indskrevet på den lokale skole, som det første hold efter at vi startede i det slumområde. I dag er Veda 14 år gammel og kommer fortsat dagligt i skole og klarer sig rigtig godt. 

Vedas forvandling har desuden skabt ringe i vandet: Hun er blevet en af vores Change Agents, hvor hun skaber opmærksomhed omkring uddannelse blandt andre unge piger i slummen, bl.a. til sin egen søster. Hendes beslutsomhed og engagement har inspireret hendes familie og venner, samt gjort dem mere modtagelige for LittleBigHelps budskaber om f.eks. pigers skolegang. 

Nu er Vedas familie meget taknemmelige for den effekt som vores team og aktiviteterne på Community Centeret har haft på hendes liv. De er stolte af hendes resultater i skolen og de positive forandringer som hun har bragt med hjem. 

Veda fortæller selv: 
“Jeg var slet ikke klar over vigtigheden af uddannelse. Tusind tak til LittleBigHelp for at give mig vejen som leder til det klareste lys.”

Vi er så stolte af Vedas udvikling og glæder os til at følge hende og se hvordan skolegang vil påvirke hendes liv fremover. 

Selvom vi ikke længere er dagligt i DumDum slum, følger vi stadig op med beboerne. På vores besøg har vi undersøgt og noteret følgende:

• Børnene kommer fortsat i skole. Da vores team går gennem området, deler børnene deres positive oplevelser fra skolen
• Forældre til børnene deltager regelmæssigt i forældremøder og tager dem alvorligt
• De unge piger og voksne kvinder i slummen er opmærksomme på deres helbred, særligt på at varetage menstruel hygiejne
• Kvinderne i området er meget opmærksomme på at passe på sig selv og de siger fra over for alle typer vold
• Beboerne i slummen er oplyste om tilbud fra offentlige myndigheder og de ved, hvordan de får adgang til dem
• Vores Change Agents (unge frivillige) er engageret og tager bl.a. ansvar for den automat med hygiejnebind, vi har sat op i et Woman Friendly Toilet i slummen. De sørger derved for, at der altid er bind tilgængeligt og at automaten virker. De oplyser om vigtigheden af uddannelse, børnerettigheder, sundhed og hvorfor børneægteskaber skal undgås for at sikre børns fremtid og trivsel

Vores exit fra dette slumområde er et fantastisk eksempel på, hvor vigtig en langsigtet og holistisk tilgang er. Når vi som nu ser at udviklingen hænger ved og livet er blevet forbedret, styrker det i den grad vores motivation og underbygger vores ideal om at vores projekter skal være socialt bæredygtige. Og med det menes der, er forandringen varer ved, selv efter at vi stopper vores indsats. 

Det er muligt pga. af personer og virksomheder, som støtter vores arbejde kontinuerligt. Så tak til alle, der gør at vi kan skabe denne vigtige forandring! 

Hvis det er en almindelig skoledag, så skal barnet afsted i skole som altid, men om aftenen bliver der sunget fødselsdagssang og serveret fødselsdagskage. Der er bl.a. en tradition i Indien om, at fødselaren får givet den første bid med hånden, fra én de holder af! 

Herefter er der fødselsdagsfest med dans og musik, hvilket børnene er vilde med – både drengene og pigerne har en fest, når der holdes fødselsdag hos dem.  Til sidst bliver fødselaren taget i ed på at passe godt på sig selv det næste år. 

Det er så vigtigt, at vi kontinuerligt minder børnene om, at de ikke skal præstere for at have værdi, men at de er elsket præcis som de er. Ved at fejre deres fødselsdag, bidrager vi til denne fortælling om at de er værd at fejre! 

Og denne tankegang og værdisætning smitter af på pigerne. Ifølge undersøgelsen ”National Family Health Survey” fra Indien i 2019-2021, mener 45.4% af kvinderne og 44% af mændene at det er okay at slå en hustru, hvis de f.eks. afviser sex eller forsømmer deres huslige pligter.

Det vil altså sige, at næsten halvdelen af den indiske befolkning, inklusive kvinderne selv, mener at der kan være tilfælde, hvor hustruvold er i orden. Det tal er sandsynligvis højere i slummen, hvor vi møder mange kvinder, der har den overbevisning.   

Når kvinderne så bliver gift – for det meste er ægteskabet arrangeret – flytter kvinderne hjem til deres mand og svigerfamilie, hvor det er forventet, at de står for alt det huslige arbejde, og helst ikke forlader hjemmet.

Der skal vaskes tøj, laves mad, gøres rent, hentes vand, passes børn, tages sig af ældre, for blot at nævne nogle stykker. De flytter altså hjem til en fremmed familie, hvor de skal tage sig af alt. Desværre ser vi også ofte i slummen at mændene udvikler et misbrug af enten alkohol eller stoffer, hvilket fører til vold og at mandens lille indkomst ikke bruges til familiens bedste.

Kabir er meget glad for at bo på vores Boys’ Hostel: 

“Det bedste ved Boys’ Hostel er min rene seng, hvor jeg kan sove trygt og glad. På Boys’ Hostel får jeg kærlighed, omsorg og beskyttelse, som hjælper mig til at vokse og udvikle mig.” 

Og udvikle sig, det har Kabir i dén grad gjort. 

Han er i dag 16 år gammel og gennem årene har både vores team og lærerne på skolen lagt mærke til Kabirs gode hoved, og han blev derfor tilmeldt en særlig eksamen for nylig for udvalgte elever. Den klarede han så godt, at han nu har fået tildelt et særligt stipendium, der giver ham 1.000 Indiske Rupees (ca. 83 kr.) hver måned de næste 3 år.  Det er en enorm stor ære for både skolen, vores hostel og ikke mindt Kabir, som er nået så langt fra at være en gadedreng på stationen til en ung mand med en lys fremtid. Kabir fortæller: 

“Jeg er så lykkelig for det her stipendium. Det er en anerkendelse af mit hårde arbejde og dedikation. Jeg er den eneste på min skole, som har modtaget det, så det er et meget stolt øjeblik for mig.”

Til gengæld tog det tid og tålmodighed at fortjene Ashims tillid, han var ikke lige så interesseret som sin mor. En dag hvor han gik forbi Community Centeret, så han nogle af børnene tegne og lave kreative aktiviteter. Det rørte noget i ham, og dagen efter kom han forbi med en ven. Vores team bød ham varmt velkommen og gav ham en blyant og en bog til at tegne i, hvilket gjorde ham enormt glad. Siden da har han deltaget regelmæssigt, lært et basale færdigheder af bogstaver og regning og udviklet sine tegne-evner. 

i 2024 blev Ashim indskrevet i den lokale skole, hvilket er en kæmpe milepøl for ham og hans familie. Hans mor udtrykte sin taknemmelighed til vores team for at give ham bedre fremtidsmuligheder: 

“Jeg er så taknemmelig overfor LittleBigHelp for at hjælpe mit barn på vej mod en bedre fremtid. Jeg håber, at han en dag vil være et  etableret og godt menneske.”

Ahims rejse fra gadedreng til en håbefuld elev var ikke nem, men den er et vidnesbyrd om den vigtige styrke af uddannelse og social støtte. 

*Ændret navn