Stillingsopslag

Juni 2021

Kreativ, hjertevarm og ambitiøs kommunikations-medarbejder

LittleBigHelp søger en erfaren kommunikationsmedarbejder, der kan hjælpe os med at gøre vores kommunikation endnu skarpere og engagerende. Stillingen er et barselsvikariat på min. 9 måneder. 

Om stillingen 

Vi kan tilbyde en stilling med masser af mening, ansvar og spændende opgaver  til den rette profil, som er motiveret for at arbejde med at udbrede kendskabet til LittleBigHelp som organisation og vores arbejde i Indien med udsatte børn og familier. Du bliver en del af et lille passioneret team i Danmark og får også et spændende og givende samarbejde med vores dygtige LittleBigHelp-kollegaer i Indien. 

Du har erfaring med at kommunikere komplekse budskaber med letforståelig vis, samt udvikle og markedsføre engagerende kampagner og koncepter for at hverve og fastholde individuelle bidragsydere. Du er dygtig til at skrive, og du ved, hvad der skal til for at sikre engagement og opbakning til vores sag. E-mail marketing og social media-kommunikation er nogle af dine skarpeste kompetencer. Du vil også være support til vores fundraisingtiltag og fondsansøgninger, research på nye samarbejder, vedligeholdelse af eksisterende erhvervspartnere og sponsorer og bidrage til det administrative arbejde, der ligger bag. Med andre ord kommer du til at arbejde med en bred vifte af opgaver fra de kreative til de mere administrative. Du skal derfor trives med alsigdighed, at have mange bolde i luften og være stærk til at eksekvere. 

 I jobbet får du bl.a. ansvar for: 

  • Kreativ og engagerende kommunikation: E-mail marketing, social media kommunikation og opdatering af littlebighelp.com (wordpress/elementor)
  • Grafisk udarbejdelse af præsentationer (i Canva) til møder med potentielle erhvervspartnere
  • Koordinationsopgaver i forbindelse med events
  • Fundraising-research og support, samt opsøgende arbejde i forhold til potentielle nye erhverspartnere, sponsorer mm., samt vedligeholdelse af samme
  • Supportere ifm. fondsansøgninger
  • Administrationssupport
  • Ad hoc-opgaver og andre kommunikationsopgaver

Kvalifikationer:

  • Skriftlig kommunikation på dansk og engelsk
  • Udtænke og eksekvere marketingkampagner og kommunikation der er engagerende og oplysende
  • Kreativ kommunikation gennem præsentationer med grafer, billeder mm.
  • Koordinering af events og kampagner
  • Præsentationsprogrammer som Canva, e-mail marketing og sociale media platforme
  • Du skal kunne arbejde individuelt, være initiativrig og samtidig en team player, der hjælper og støtter op, hvor der er behov i et lille, men travlt og energisk team

Det vil være et plus, hvis du har kommunikationserfaring fra en anden NGO. 

Vores profil:  

I LittleBigHelp arbejder vi for at skabe bedre fremtidsmuligheder for udsatte børn og familier bl.a. gennem skoleforberedelse til gadebørn og erhvervsuddannelser til kvinder. Vi er en lille organisation, hvor der ikke er langt fra beslutning til handling. Du vil få gode muligheder for at udvikle og sætte dit præg på organisationen, da hver medarbejder tager stort ejerskab i deres arbejdsopgaver og ansvarsområder. Vi har en uformel arbejdsform, er ambitiøse i vores mål og er motiveret for at skabe en lysere fremtid for endnu flere udsatte i Indien. Som kollegaer er vi hjælpsomme og opløftende, og værdsætter en arbejdskultur hvor der er respekt, professionalisme, pålidelighed og ærlighed.

 Løn- og ansættelsesvilkår:

Vi tilbyder et barselsvikariat i en fuldtidsstilling i LittleBigHelp på Ahornsgade, Nørrebro, i et lille, passioneret og uformelt team med fleksibel arbejdstid, hvor det forventes, at der tages stort ansvar og selvbestemmelse. Løn afhænger af erfaring. 

Ansættelsesproces: 

Ansøgere til stillingen bedes sende: 

    • CV
    • Motiveret ansøgning hvor det vil være en fordel at du også viser dine grafiske/kreative evner i opsætningen
    • Videoklip på max. ét minut hvor ansøger fortæller om motivationen for at arbejde for LittleBigHelp

Ovenstående tre ting bedes sendes til Stifter af LittleBigHelp, Lisbeth Johansen, på lj@littlebighelp.com med “Ansøgning barselsvikariat august” i emnefeltet. 
Stillingen ønskes besat fra 1. august og samtaler vil blive afholdt løbende.

Interesserede ansøgere bedes sende ovenstående hurtigst muligt og interviews afholdes løbende. Stillingen ønskes besat d. 1. august 2021.

Yderligere information:

Ønsker du yderligere information om jobbet, er du velkommen til at kontakte stifter af LittleBigHelp, Lisbeth Johansen på lj@littlebighelp.com eller mobil 2485 5858.
Barselsvikariatet er på min. 9 måneder. 

X