231 børn og kvinder har fået lægehjælp
Under vores sidste sundhedsoplæg med kvinderne fra vores erhvervsuddannelser i Santragachi slumområde, havde de rigtig mange spørgsmål og bekymringer.
Især reproduktive og seksuelle sundhedsproblemer bliver nedprioriteret på grund af stigma og økonomiske problemer.
Derfor planlagde vi en gratis “sundhedscamp” for kvinderne på vores uddannelser, samt de kvinder og børn, der bor i slumområdet. I alt var 231 igennem et lægetjek og der blev holdt 350 konsultationer med forskellige læger. Både en gynækolog, børnelæge, ortopædkirurg, øjenlæge og almenpraktiserende læge var til stede på dagen.
231 børn og kvinder har fået lægehjælp Read More »



