Fra børnearbejder
til respekteret kvinde


Da Jivika* er 11 år gammel, bliver hun nødt til at begynde at arbejde som hushjælp, fordi hendes familie har brug for pengene for at kunne klare sig og få mad.
Hun blev herefter gift som 16-årig, hvor hun flyttede til Kolkata fra forstæderne for at bo med sin svigerfamilie. Hun blev nødt til at fortsætte med at arbejde, for nu at støtte sin svigerfamilie. Jivika havde et barskt liv, men opgav aldrig håbet om at hun kunne skabe sig et bedre liv og en lys fremtid.
Da hun var 32 år hørte hun om LittleBigHelps erhvervsuddannelser og så sin chance. Hun fik lov af sin familie til at tilmelde sig skønhedsuddannelsen og vores team kunne hurtigt se hendes vilje og potentiale.
Under uddannelsen blev hun pludselig gravid, hvilket for mange kvinder i slummen i Indien, sætter en stopper for uddannelse pga. pres fra familien. Men Jivika blev stædigt ved og fuldførte sin undervisning indenfor skønhed.
I december 2023 tjente Jivika hele 16.000 Indian Rupees (ca. 1.330 DKK – en normal månedsløn i slummen er omkring 400-500 DKK). Jivika er så stolt over, at det er lykkedes hende at få sådan en flot indtjening på trods af hendes pause med et lille barn:
”LittleBigHelp har gjort det muligt at en uuddannet kvinde som mig kan tjene en indkomst ligesom en hvilken som helst anden kvinde med en respekteret baggrund. Nu kan jeg selvsikkert kommunikere med mine kunder og håber på en bedre fremtid for mine børn”
Vi synes, at Jivika er den sejeste og fortjener et kæmpe bifald! At gå fra en barsk barndom, til nu selv at tjene sine egne penge, imens man er småbørnsmor er ikke nemt og slet ikke i slummen i Indien.
*ændret navn



Vi er så glade for al opbakning til vores arbejde, som gør det muligt, at vi kan fortsætte vores vigtige projekter.
Lige nu mangler vi medlemmer, og derfor håber vi, at det er noget du kunne hjælpe os med? Som medlem er der ingen forventninger til dit engagement udover en årlig donation på 500 kr., 200 kr. eller 50 kr. Følg linket nedenfor og bliv medlem i dag.