Projekter

Mål for bæredygtig udvikling

Centralt for 2030 Dagsordenen for Bæredygtig Udvikling er de 17 verdensmål, som opfordrer til handling fra alle FN-medlemsstaterne for at gøre ende på fattigdom, forbedre sundhed og uddannelse, reducere ulighed og fremme økonomisk  vækst – samtidig med at klimaforandringer bekæmpes og verdenshave og skove bevares. Alle vores 25 projekter i Indien støtter op om de 17 verdensmål. 

A wheel consisting of the Sustainable Development Goals

Vi skal afskaffe alle former for fattigdom i verden

Gennem vores korte erhvervsuddannelser underviser vi kvinder i kompetence-specifikke færdigheder for derigennem at opfordre dem til beskæftigelse eller til at blive iværksættere.

Vi skal stoppe sult, opnå fødevaresikkerhed og forbedret ernæring samt fremme bæredygtigt landbrug

På vores community centres og vores boys’ og girls’ hostels tilbyder vi hver dag næringsrige måltider til børn.

Vi skal sikre et sundt liv for alle og fremme trivsel for alle aldersgrupper

Gennem vores projekter styrker vi viden om seksuel sundhed og familieplanlægning for derigennem at nedbryde tabuer. Vi underviser også primært mænd i slumområderne om den skadelig indvirkning af alkohol og stoffer.

Vi skal sikre alle lige adgang til kvalitetsuddannelse og fremme alles muligheder for livslang læring

På vores community centres og vores boys’ og girls’ hostels arbejder vi for at sikre, at alle børn har adgang til uddannelse. Gennem vores kompetenceudviklingsprojekter underviser vi kvinder i kompetencespecifikke færdigheder for derigennem at opfordre dem til beskæftigelse eller til at blive iværksættere.  Vi tilbyder også IT-undervisning til unge i landdistrikter for at styrke deres jobmuligheder. Derudover støtter vi et specialundervisningscenter, som tilbyder undervisning og støtte til 180 børn med særlige behov.

Vi skal opnå ligestilling mellem kønnene og styrke kvinders og pigers rettigheder og muligheder

Vi arbejder for at højne befolkningens bevidsthed om kvinder og børns rettigheder, for at reducere menneskehandel, børneægteskaber, vold eller andre former for forskelsbehandling baseret på køn. Gennem vores erhvervsuddannelser opfordrer vi kvinder til at lære et fag og få et arbejde – også selvom deres mandlige familiemedlemmer er imod det. I vores girls’ hostel lærer alle pigerne karate for at styrke deres selvtillid og deres selvforsvarsmuligheder.

Vi skal sikre lige adgang til sikkert og billigt drikkevand, samt til egnet sanitet, hygiejne og ordentlige toilet forhold for alle

I slumområderne bygger vi kvindevenlige toiletter, som sikrer adgang til at piger og kvinder har et sikkert sted at kunne vedligeholde hygiejnen, samt trække bind i en automat. Derudover underviser vi børnene på vores Community Centres i håndvask og har det som en daglig aktivitet at der vaskes hænder inden der spises. 

Vi skal fremme vedvarende, inklusiv og bæredygtig økonomisk vækst, fuld og produktiv beskæftigelse samt anstændigt arbejde til alle

Ved at tilbyde computer- og kompetencespecifikunderv-isning sigter vi efter at nedbringe arbejdsløshedsprocenten blandt især de mest udsatte grupper. Vi arbejder også efter at sætte en stopper for børnearbejde i slumområder og opfordre forældre til at prioritere, at deres børn får en uddannelse.

Vi skal støtte fredelige og inkluderende samfund og give alle adgang til retssikkerhed og opbygge effektive, ansvarlige og inddragende institutioner på alle niveauer

Vi sigter efter at højne den generelle bevidsthed om børn og kvinders rettigheder for derved at bekæmpe udnyttelse af, samt misbrug og vold rettet mod, disse grupper. Vi vejleder også familier i, hvordan de kan opnå identifikationspapirer, der giver dem adgang til basale rettigheder såsom gratis uddannelse og adgang til sundhedspleje.

Vi skal revitalisere det globale partnerskab for bæredygtig udvikling og styrke midlerne til at nå målene

Vi arbejder tæt sammen med andre NGOer og bygger stærke partnerskaber med vores støttende fonde og erhvervspartnere for at få størst muligt udbytte ud af vores arbejde.

Bliv medlem af LittleBigHelp

For 50, 200 eller 500 kr. om året kan du blive medlem af LittleBigHelp. 

Som medlem er der ingen forventninger til dit engagement, men du hjælper os både med at sikre en vigtig støtte fra Kulturstyrelsen og bidrager direkte til vores indsats for udsatte børn og familier i Indien.

Den Lille Danmarksindsamling

På vores projekter tjener kvinderne i gennemsnit 359% mere, når de har færdiggjort en af vores erhvervsuddannelser, end de gjorde før de startede. 

Tryk på linket, læs mere om hvorfor det er så vigtigt at vi støtter kvinderne i slummen i Indien og vær med til at gøre en forskel.

Mangler du en jule- eller mandelgave?

Giv en af vores gaver og giv den måske vigtigste gave – en forandring af liv.  

På linket nedenfor kan du se vores tre forskellige gaver til 250 kr, 500 kr. og 845 kr. 

GIv et bidrag til vores festDiwali på lørdag d. 4. nov.

På lørdag slår vi dørene op til dette års FestDiwali og selvom du ikke har nået at få en billet, kan du stadig støtte vores arbejde. 

Tryk på linket, giv et bidrag og vær med til at gøre en forskel.