Kabirs fantastiske
eksamensresultat

Kabir har boet på vores Boys' Hostel i 10 år og kommer fra en meget udsat baggrund.

Da Kabir* var lille, boede han med sin familie på Howrah togstation. Han fortæller om den tid: 

“Jeg voksede op på Howrah togstation, hvor jeg var bange for at sove, fordi nogle gange om natten ville fremmede eller de andre stationsdrenge tisse på mig. Nat efter nat lå jeg søvnløs.” 

En dag efterlod Kabirs far, hans mor og ham. Det stillede Kabirs mor i en svær situation, hvor hun blev nødt til at tage det arbejde hun kunne finde. Hun måtte derfor arbejde mange timer hver dag, og det efterlod Kabir med mange timer alene på togstationen, og de få midler Kabirs mor tjente, var ikke nok til at dække deres basale behov.

Gennem vores opsøgende arbejde kom vi i kontakt med Kabirs mor, som indskrev ham på vores hjem for udsatte drenge, for at give ham de bedste fremtidsmuligheder. 

Kabir er meget glad for at bo på vores Boys’ Hostel: 

“Det bedste ved Boys’ Hostel er min rene seng, hvor jeg kan sove trygt og glad. På Boys’ Hostel får jeg kærlighed, omsorg og beskyttelse, som hjælper mig til at vokse og udvikle mig.” 

Og udvikle sig, det har Kabir i dén grad gjort. 

Han er i dag 16 år gammel og gennem årene har både vores team og lærerne på skolen lagt mærke til Kabirs gode hoved, og han blev derfor tilmeldt en særlig eksamen for nylig for udvalgte elever. Den klarede han så godt, at han nu har fået tildelt et særligt stipendium, der giver ham 1.000 Indiske Rupees (ca. 83 kr.) hver måned de næste 3 år.  Det er en enorm stor ære for både skolen, vores hostel og ikke mindt Kabir, som er nået så langt fra at være en gadedreng på stationen til en ung mand med en lys fremtid. Kabir fortæller: 

“Jeg er så lykkelig for det her stipendium. Det er en anerkendelse af mit hårde arbejde og dedikation. Jeg er den eneste på min skole, som har modtaget det, så det er et meget stolt øjeblik for mig.”

Da vi spurgte Kabir, hvad pengene skal bruges på, svarede han: 

“Dette månedlige beløb vil hjælpe mig, når jeg skal læse videre, fordi min familie aldrig vil kunne støtte min uddannelse finansielt.”

Vores team på Boys’ Hostel har hjulpet Kabir med at oprette en bankkonto, hvor pengene bliver overført til, så han kan spare dem op og få renter, indtil han skal bruge dem. 

Det er ingen hemmelighed, at vi er meget stolte på Kabirs vegne, og glæder os til at se, i hvilken retning han vælger at bruge sine evner. Og det er netop noget af det smukke ved vores hostels, at børnene nu faktisk har et valg, og livet ligger åbent for dem. 

*Ændret navn

Kunne du lide Kabirs historie? Du kan bidrage til, at børn som ham får mulighed for et bedre liv. Bliv sponsor for et af vores to hostels for kun 175 kr. om måneden og giv udsatte børn et kærligt hjem

Bliv medlem af LittleBigHelp

For 50, 200 eller 500 kr. om året kan du blive medlem af LittleBigHelp. 

Som medlem er der ingen forventninger til dit engagement, men du hjælper os både med at sikre en vigtig støtte fra Kulturstyrelsen og bidrager direkte til vores indsats for udsatte børn og familier i Indien.

Den Lille Danmarksindsamling

På vores projekter tjener kvinderne i gennemsnit 359% mere, når de har færdiggjort en af vores erhvervsuddannelser, end de gjorde før de startede. 

Tryk på linket, læs mere om hvorfor det er så vigtigt at vi støtter kvinderne i slummen i Indien og vær med til at gøre en forskel.

Mangler du en jule- eller mandelgave?

Giv en af vores gaver og giv den måske vigtigste gave – en forandring af liv.  

På linket nedenfor kan du se vores tre forskellige gaver til 250 kr, 500 kr. og 845 kr. 

GIv et bidrag til vores festDiwali på lørdag d. 4. nov.

På lørdag slår vi dørene op til dette års FestDiwali og selvom du ikke har nået at få en billet, kan du stadig støtte vores arbejde. 

Tryk på linket, giv et bidrag og vær med til at gøre en forskel.